usædvanlig
Danish edit
Etymology edit
u- (“un”) + sædvanlig (“habitual”)
Adjective edit
usædvanlig
Inflection edit
| Inflection of usædvanlig | |||
|---|---|---|---|
| Positive | Comparative | Superlative | |
| Indefinte common singular | usædvanlig | mere usædvanlig | mest usædvanlig2 |
| Indefinite neuter singular | usædvanligt | mere usædvanlig | mest usædvanlig2 |
| Plural | usædvanlige | mere usædvanlig | mest usædvanlig2 |
| Definite attributive1 | usædvanlige | mere usædvanlig | mest usædvanlige |
| 1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. | |||