ælf

See also: älf and Ælf

Old English

Pronunciation

• IPA^(key): /ælf/, [æɫf]

Noun

ælf m

1. Alternative form of ielf (“elf”)

Declension

Declension of ælf (strong i-stem)

Case	Singular	Plural
nominative	ælf	ælfas
accusative	ælf	ælfas
genitive	ælfes	ælfa
dative	ælfe	ælfum

Old Swedish

Etymology

From Old Norse alfr, from Proto-Germanic *albiz, from Proto-Indo-European *albʰós.

Noun

ælf m

1. elf

Declension

Declension of ælf (strong a-stem)

masculine	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	ælf	ælfrin	ælfar	ælfanir, ælfaner
accusative	ælf	ælfin	ælfa	ælfana
dative	ælfi, ælfe	ælfinum, ælfenom	ælfum, ælfom	ælfumin, ælfomen
genitive	ælfs	ælfsins	ælfa	ælfanna