örvænting

Icelandic

Etymology

From örvænta (“to despair”) +‎ -ing.

Noun

örvænting f (genitive singular örvæntingar, no plural)

1. despair

Declension

declension of örvænting

f-s1	singular
	indefinite	definite
nominative	örvænting	örvæntingin
accusative	örvæntingu	örvæntinguna
dative	örvæntingu	örvæntingunni
genitive	örvæntingar	örvæntingarinnar