See also: Brämme

Danish edit

Etymology edit

(This etymology is missing or incomplete. Please add to it, or discuss it at the Etymology scriptorium.)

Verb edit

bramme

  1. (obsolete) to brag, boast
    • 1871, C. A. Thyregod, Blandt bønder: Landsbyhistorier. Anden række, page 52:
      Pigen var bleven saa godt oplært , som Tid og Leilighed tillod. Hun havde nemmet godt, men brammede ikke med sin Viisdom; thi hun var undsseelig og stille.
      The girl had been educated as well as time and circumstance allowed. She had perceived well, but did not boast with her wisdom; for she was modest and quiet.
    • 1871, Vilhelm Bergsøe, I Sabinerbjergene: breve fra Gennazzano, page 71:
      ... magre , huulkindede, med flade Næser og Øjne, der lyste som halvslukkede Gløder, svævede de forbi og tog Plads i de adelige Stader, hvor de engang havde brammet i Hovmod og i Stads.
      ... emaciated, hollow-cheeked, with flat noses and eyes that shone like half-extinguished embers, they hovered past and took place in the noble cities where they had once boasted in arrogance and in splendour.
    • 1808, Skandinavisk literaturselskab, Copenhagen, Det Skandinaviske literaturselskabs skrifter
      ... Stabsofficerer af höi Rang og Kommando, af hvis ubetingede Hengivenhed la Roche havde brammet ...
      ... staff officers of high rank and command, of whose unconditional loyalty la Roche had bragged ...

Derived terms edit

Italian edit

Noun edit

bramme f

  1. plural of bramma

Anagrams edit