dæn

Old Swedish

Etymology

From Old Norse danir, from Proto-Germanic *daniz.

Noun

dæn m

1. a Dane

Declension

Declension of dæn (strong a-stem)

masculine	singular		plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	dæn	dænrin	dænar	dænanir, dænaner
accusative	dæn	dænin	dæna	dænana
dative	dæni, dæne	dæninum, dænenom	dænum, dænom	dænumin, dænomen
genitive	dæns	dænsins	dæna	dænanna

Descendants

• Swedish: dan