Latin

edit

Etymology

edit

From duellō (I duel) +‎ -tor.

Pronunciation

edit

Noun

edit

duellātor m (genitive duellātorī); second declension

  1. a warrior, fighter

Declension

edit

Third-declension noun.

Case Singular Plural
Nominative duellātor duellātōrēs
Genitive duellātōris duellātōrum
Dative duellātōrī duellātōribus
Accusative duellātōrem duellātōrēs
Ablative duellātōre duellātōribus
Vocative duellātor duellātōrēs

See also

edit

References

edit