fyge
Danish
editEtymology
editFrom Old Norse fjúka, from Proto-Germanic *feukaną, from Proto-Indo-European *pewǵ- (“billow, bulge, drift”). Cognate with Latvian pūgà (“gust, blast, storm, blizzard”).
Verb
editfyge (imperative fyg, infinitive at fyge, present tense fyger, past tense føg, perfect tense har føget)
- to be moved around by the wind
- (figuratively) to be hurled
- 2017, Henning Dehn-Nielsen, Danske kongers friller og elskerinder, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:
- Det føg med anklager og beskyldninger fra kongen mod Kirsten Munk, […]
- Accusations were hurled by the king against Kirsten Munk, […]
Further reading
edit- “fyge” in Den Danske Ordbog
Middle English
editNoun
editfyge
- Alternative form of fige