jævnføre

Danish

Etymology

From jævn (“even”) +‎ føre (“to lead”), probably a calque of Swedish jämföra.

Pronunciation

• IPA^(key): /jɛvnføːˀrə/, [ˈjɛwnˌføˀɐ]

Verb

jævnføre (past tense jævnførte, past participle jævnført)

1. to compare

Conjugation

Inflection of jævnføre

	present	past
simple	jævnfører	jævnførte
perfect	har jævnført	havde jævnført
passive	jævnføres	jævnførtes
participle	jævnførende	jævnført
imperative	jævnfør	—
infinitive	jævnføre	—
auxiliary verb	have	—
gerund	jævnføren	—

Derived terms

• jævnfør
• jævnførelse

References

• “jævnføre” in Den Danske Ordbog