Open main menu
See also: mane, Mane, mané, màne, mãne, and -mane

Contents

DanishEdit

EtymologyEdit

From Old Norse máni (the moon), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (moon, month). See also måned.

PronunciationEdit

  • IPA(key): /mɔːnə/, [ˈmɔːnə], [ˈmɔːn̩]

NounEdit

måne c (singular definite månen, plural indefinite måner)

  1. moon
  2. bald patch, bald spot
  3. (imitative of former peoples) month
    • 2016, Ebbe Kløvedal Reich, Fæ og frænde: Syvenhalv nats fortællinger om vejene til Rom og Danmark, Art People →ISBN
      Jeg drog selv derop og forhørte mig for tre måner siden. Fede marker, tykke dyr og spredte venligsindede kelterstammer, som meget gerne vil have os derop, fordi vi kan være deres skjold imod belgerne, som truer dem nordfra.
    • 2015, Linda Lay Shuler, Kvinden der husker, Rosinante & Co →ISBN. Translator anonymous.
      Nu var der snart gået tre måner, og maven ville begynde at vokse. Der var endnu fire måner, til blomsterne sprang ud. Ville Kokopelli nå frem, før de opdagede hendes hemmelighed?
    • 2016, Marshall Grover, Bill og Ben - en dametur, Lindhardt og Ringhof →ISBN
      Den runde halvblodsindianer viste sig situationen voksen og løftede hånden, som om han ville velsigne hende. – Du fin squaw nu, messede han respektfuldt. – Må den Store Ånd give dig og din mand mange måner, megen glæde, rig høst og ...
    • 2012, Dina Yafasova, Kald mig ikke offer!, Gyldendal A/S →ISBN
      Men dengang, for mange måner siden, lå grænserne anderledes end nu, og alle de ovennævnte geografiske brikker var Indien, Britisk Indien.

InflectionEdit

Further readingEdit


Norwegian BokmålEdit

EtymologyEdit

From Old Norse máni (the moon), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (moon, month). See also måned.

PronunciationEdit

NounEdit

måne m (definite singular månen, indefinite plural måner, definite plural månene)

  1. moon (any substantially sized natural satellite of a planet)
    I solsystemet er det bare to planeter som ikke har måner.
    There are only two planets in the solar system that lack moons.

Derived termsEdit

ReferencesEdit


Norwegian NynorskEdit

EtymologyEdit

From Old Norse máni (the moon), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (moon, month). See also månad.

NounEdit

måne m (definite singular månen, indefinite plural månar, definite plural månane)

  1. moon (any substantially sized natural satellite of a planet)
    I solsystemet er det berre to planetar som ikkje har månar.
    There are only two planets in the solar system that lack moons.

Derived termsEdit

ReferencesEdit


SwedishEdit

EtymologyEdit

From Old Swedish māne, from Old Norse máni (the moon), from Proto-Norse *ᛗᚨᚾᛟ (*mano), from Proto-Germanic *mēnô, from Proto-Indo-European *mḗh₁n̥s (moon, month). See also månad.

PronunciationEdit

NounEdit

måne c

  1. a moon

DeclensionEdit

Declension of måne 
Singular Plural
Indefinite Definite Indefinite Definite
Nominative måne månen månar månarna
Genitive månes månens månars månarnas

Related termsEdit

ReferencesEdit