mægencræft

Old English

Etymology

From mæġen +‎ cræft. Cognate with Old Saxon meginkraft.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈmæ.jenˌkræft/

Noun

mæġencræft m

1. (poetic) strength, power

Declension

Declension of mægencræft (strong i-stem)

Case	Singular	Plural
nominative	mæġencræft	mæġencræftas
accusative	mæġencræft	mæġencræftas
genitive	mæġencræftes	mæġencræfta
dative	mæġencræfte	mæġencræftum