Danish edit

Noun edit

morgengave

  1. morning gift
    • 1912, Vor folkeæt i oldtiden:
      Der står altså: man skal for at blive rettelig gift trolove konen med mund, og morgendagen efter brylluppet give hende en morgengave, efter som man har lovet hende; når det er sket og øllet er holdt, da er børnene arveberettigede.
      So it is written: to be rightly married, one must engage the wife verbally, and the day after wedding give her a morning gift, in accordance with the promise one has given; and when this has happened and the beer drinking is done, then the children are entitled to inheritance.
    • 1977, John Danstrup, Hal Koch, Danmarks historie: Kjersgaard, E. Borgerkrig og Kalmarunion, 1241-1448. Bd.9. Bech, S. Oplysning og tolerance, 1721-1784:
      Sådanne ejendomme besad Margrethe i Norge, og skønt hendes mand havde ligget i sin grav i mange år, fik hun også svenskerne til at overdrage hende en morgengave i Sverige.
      Such properties did Margaret possess in Norway, and although her husband had been lying in his grave for many years, she also got the Swedes to give her a morning gift in Sweden.

Declension edit

Dutch edit

Etymology edit

From Middle Dutch morgengave, from Old Dutch *morgangāva, from Proto-Germanic *murgnagebō, equivalent to morgen (morning) +‎ gave (gift).

Pronunciation edit

  • IPA(key): /ˈmɔr.ɣə(n)ˌɣaː.və/
  • (file)
  • Hyphenation: mor‧gen‧ga‧ve

Noun edit

morgengave f (plural morgengaven or morgengaves, diminutive morgengaafje n or morgengavetje n)

  1. morning gift (the gift given by the bridegroom to the bride on the morning after the wedding night)