morgengave
DanishEdit
NounEdit
morgengave
- morning gift
- 1912, Vor folkeæt i oldtiden:
- Der står altså: man skal for at blive rettelig gift trolove konen med mund, og morgendagen efter brylluppet give hende en morgengave, efter som man har lovet hende; når det er sket og øllet er holdt, da er børnene arveberettigede.
- So it is written: to be rightly married, one must engage the wife verbally, and the day after wedding give her a morning gift, in accordance with the promise one has given; and when this has happened and the beer drinking is done, then the children are entitled to inheritance.
- 1977, John Danstrup; Hal Koch, Danmarks historie: Kjersgaard, E. Borgerkrig og Kalmarunion, 1241-1448. Bd.9. Bech, S. Oplysning og tolerance, 1721-1784:
- Sådanne ejendomme besad Margrethe i Norge, og skønt hendes mand havde ligget i sin grav i mange år, fik hun også svenskerne til at overdrage hende en morgengave i Sverige.
- Such properties did Margaret possess in Norway, and although her husband had been lying in his grave for many years, she also got the Swedes to give her a morning gift in Sweden.
DeclensionEdit
Declension of morgengave
common gender |
Singular | Plural | ||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | morgengave | morgengaven | morgengaver | morgengaverne |
genitive | morgengaves | morgengavens | morgengavers | morgengavernes |
DutchEdit
EtymologyEdit
From Middle Dutch morgengave, from Old Dutch *morgangāva, from Proto-Germanic *murgnagebō, equivalent to morgen (“morning”) + gave (“gift”).
PronunciationEdit
NounEdit
morgengave f (plural morgengaven or morgengaves, diminutive morgengaafje n or morgengavetje n)
- morning gift (the gift given by the bridegroom to the bride on the morning after the wedding night)