rådspørge
Danish edit
Etymology edit
From råd (“advice”) + spørge (“to ask”). Compare Swedish rådfråga and Norwegian Bokmål rådspørre.
Pronunciation edit
Verb edit
rådspørge (imperative rådspørg, infinitive at rådspørge, present tense rådspørger, past tense rådspurgte, perfect tense har rådspurgt)
- (transitive) to ask (somebody) for advice, to consult.
- Det anbefales at rådspørge en læge, hvis smerterne forværres.
- It is recommended to consult a doctor if the pains worsen.