Danish

edit

Etymology

edit

Equivalent to søvn (sleep) +‎ -ig (adjective suffix), from Old Norse svefnugr (sleepy).

Pronunciation

edit
  • IPA(key): /søvni/, [ˈsœwni]

Adjective

edit

søvnig (neuter søvnigt, plural and definite singular attributive søvnige)

  1. sleepy

Inflection

edit
Inflection of søvnig
Positive Comparative Superlative
Indefinte common singular søvnig mere søvnig mest søvnig2
Indefinite neuter singular søvnigt mere søvnig mest søvnig2
Plural søvnige mere søvnig mest søvnig2
Definite attributive1 søvnige mere søvnig mest søvnige
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used.
2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.
edit

Norwegian Bokmål

edit

Etymology

edit

From Old Norse svefnugr (sleepy), from svefn, from Proto-Indo-European *swep- (sleep).

Adjective

edit

søvnig (neuter singular søvnig, definite singular and plural søvnige)

  1. sleepy

Derived terms

edit
edit

References

edit

Norwegian Nynorsk

edit

Alternative forms

edit

Etymology

edit

From Old Norse svefnugr (sleepy), from svefn, from Proto-Indo-European *swep- (sleep).

Adjective

edit

søvnig (neuter singular søvnig, definite singular and plural søvnige)

  1. sleepy
edit

References

edit