skrælling

Danish

Etymology

From Old Norse skrælingi.

Noun

skrælling

1. (derogatory) weakling, wimp, runt
2. (historical) Skraeling

Declension

Declension of skrælling

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	skrælling	skrællingen	skrællinger	skrællingerne
genitive	skrællings	skrællingens	skrællingers	skrællingernes

Synonyms

• (weakling): skvat, pjok, svækling, slapsvans

References

• “skrælling” in Ordbog over det danske Sprog
• “skrælling” in Den Danske Ordbog