stængel

See also: stängel and Stängel

Danish

Etymology

From German Stengel (“stalk”).

Pronunciation

• IPA^(key): /stɛnɡəl/, [ˈsd̥ɛŋˀl̩]

Noun

stængel c (singular definite stænglen or stængelen, plural indefinite stængler)

1. stem, stalk

Inflection

Declension of stængel

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	stængel	stænglen stængelen	stængler	stænglerne
genitive	stængels	stænglens stængelens	stænglers	stænglernes

Synonyms

• stilk