støje

See also: stoje and stoję

Danish

Etymology

From German Low German stōjen (“make noise”).

Pronunciation

• IPA^(key): /støjə/, [ˈsd̥ʌjə], [ˈsd̥ʌːɪ]

Verb

støje (imperative støj, infinitive at støje, present tense støjer, past tense støjede, perfect tense har støjet)

1. be noisy, make noise