stedefæst

Old English

Etymology

Inherited from Proto-West Germanic *stadifast, from Proto-Germanic *stadifastaz; equivalent to stede +‎ -fæst.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈste.deˌfæst/

Adjective

stedefæst

1. firmly fixed; rooted to one spot; secure
2. (of a person, figurative) steadfast

Declension

Declension of stedefæst — Strong

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	stedefæst	stedefæst	stedefæst
Accusative	stedefæstne	stedefæste	stedefæst
Genitive	stedefæstes	stedefæstre	stedefæstes
Dative	stedefæstum	stedefæstre	stedefæstum
Instrumental	stedefæste	stedefæstre	stedefæste
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	stedefæste	stedefæsta, stedefæste	stedefæst
Accusative	stedefæste	stedefæsta, stedefæste	stedefæst
Genitive	stedefæstra	stedefæstra	stedefæstra
Dative	stedefæstum	stedefæstum	stedefæstum
Instrumental	stedefæstum	stedefæstum	stedefæstum

Declension of stedefæst — Weak

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	stedefæsta	stedefæste	stedefæste
Accusative	stedefæstan	stedefæstan	stedefæste
Genitive	stedefæstan	stedefæstan	stedefæstan
Dative	stedefæstan	stedefæstan	stedefæstan
Instrumental	stedefæstan	stedefæstan	stedefæstan
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	stedefæstan	stedefæstan	stedefæstan
Accusative	stedefæstan	stedefæstan	stedefæstan
Genitive	stedefæstra, stedefæstena	stedefæstra, stedefæstena	stedefæstra, stedefæstena
Dative	stedefæstum	stedefæstum	stedefæstum
Instrumental	stedefæstum	stedefæstum	stedefæstum

Derived terms

• stedefæstnes

Descendants

• Middle English: stedefast, steddefast, stedefaste, stedeffast, stedfast, stedfaste, stidefast, stidfast, stodefast, studefast, studfast, studfaste, stydfast, stydfaste; stedefasst, studefest, studevest (Early Middle English); stedevast, stedevest (Kent)
  • English: steadfast
  • Middle Scots: stedfast