strænger

Old Swedish

Etymology 1

From Old Norse strengr, from Proto-Germanic *strangiz.

Noun

strænger m

string

Declension

^{The template Template:gmq-osw-decl-noun-ja-m does not use the parameter(s): 1i=strængi
gen_sg=strængia(r), strængs
Please see Module:checkparams for help with this warning.}

Declension of strænger (strong ja-stem)

masculine	singular		plural
masculine	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	strænger	strængrin	strængiar	strængianir, strængianer
accusative	stræng	strængin	strængia	strængiana
dative	strængi, strænge	strænginum, strængenom	strængium, strængiom	strængiumin, strængiomen
genitive	strængs	strængsins	strængia	strængianna

Descendants

Swedish: sträng

Etymology 2

From Old Norse strangr.

Adjective

strænger

severe

Declension

Declension of strænger (strong)

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	strænger	stræng	strængt
accusative	strængan	strænga	strængt
dative	strængum strængom	strængri strængre	strængu strængo
genitive	strængs	strængrar	strængs
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	strængir strænger	strængar	stræng
accusative	strænga	strængar	stræng
dative	strængum strængom	strængum strængom	strængum strængom
genitive	strængra strænga	strængra strænga	strængra strænga

Declension of strænger (weak)

singular	masculine	feminine	neuter
nominative	strængi strænge	strænga	strænga
accusative	strænga	strængu strængo	strænga
dative	strænga	strængu strængo	strænga
genitive	strænga	strængu strængo	strænga
plural	masculine	feminine	neuter
nominative	strængu strængo	strængu strængo	strængu strængo
accusative	strængu strængo	strængu strængo	strængu strængo
dative	strængu strængo	strængu strængo	strængu strængo
genitive	strængu strængo	strængu strængo	strængu strængo