sværm
Danish edit
Etymology edit
From Old Norse svarmr (“swarm”), from Proto-Germanic *swarmaz, from Proto-Indo-European *swer- (“to buzz, hum”).
Pronunciation edit
Noun edit
sværm c (singular definite sværmen, plural indefinite sværme)
Inflection edit
Declension of sværm
Related terms edit
- sværme (verb)
- sværmer c
- sværmeri n
- sværmerisk (adjective)