afklæde

Danish edit

Etymology edit

From af (“off”) +‎ klæde (“to dress”).

Pronunciation edit

IPA^(key): [ˈɑwˌkʰl̥ɛˀðə], [ˈɑwˌkʰl̥ɛðˀə]

Verb edit

afklæde (imperative afklæd, infinitive at afklæde, present tense afklæder, past tense afklædte, perfect tense har afklædt)

(transitive) undress
- 1942, Gunnar Gunnarsson, Brandur paa Bjarg. Roman fra Island. (2. Opl.) - København: Gyldendal 1942. 255 S. 8°:
  Men da de slæbte ham hjem til Husene, var Vandet løbet af ham, hvorpaa de havde afklædt ham og gnedet ham tør og faaet Liv i ham.
  But as they dragged him home to the houses, the water had trickled off him, whereupon they had undressed him, rubbed him dry and restored his consciousness.
(reflexive, intransitive) undress
- 2015, Margaret Weis, Tracy Hickman, DragonLance Krøniker #3: Dragons of Spring Dawning, Tellerup A/S, →ISBN:
  Hun havde afklædt sig sølvrustningen og iført sig en draconianer-rustning fra en død kriger.
  She had taken off the silver suit of armour and taken on a Draconian suit of armour from a dead warrior.

Conjugation edit

Inflection of afklæde

	present	past
simple	afklæder	afklædte
perfect	har afklædt	havde afklædt
passive	afklædes	afklædtes
participle	afklædende	afklædt
imperative	afklæd	—
infinitive	afklæde	—
auxiliary verb	have	—
gerund	afklæden	—