behlæstan

Old English

Etymology

From be- +‎ *hlæstan. The latter is only attested with the ofer- and ġe- prefix.

Pronunciation

• IPA^(key): /beˈxlæs.tɑn/, [beˈl̥æs.tɑn]

Verb

behlæstan

1. to load (a ship)

Conjugation

Conjugation of behlæstan (weak class 1)

infinitive	behlæstan	behlæstenne
indicative mood	present tense	past tense
first person singular	behlæste	behlæste
second person singular	behlæstest, behlæst	behlæstest
third person singular	behlæsteþ, behlæst	behlæste
plural	behlæstaþ	behlæston
subjunctive	present tense	past tense
singular	behlæste	behlæste
plural	behlæsten	behlæsten
imperative
singular	behlæst
plural	behlæstaþ
participle	present	past
	behlæstende	behlæsted

Descendants

• English: belast