fortæller

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): /fɔrˈtɛlˀər/, [fʌˈtˢɛlˀɐ]

Etymology 1

From fortælle (“to tell, narrate”) +‎ -er (“-er”).

Noun

fortæller

1. (literature) narrator

Declension

Declension of fortæller

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	fortæller	fortælleren	fortællere	fortællerne
genitive	fortællers	fortællerens	fortælleres	fortællernes

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Verb

fortæller

1. present tense of fortælle