fortælle

Danish edit

Etymology edit

Equivalent to for- +‎ tælle, after Middle Low German vortellen (“tell”). Compare, with a different prefix, German erzählen.

Pronunciation edit

IPA^(key): /fɔˈtɛlˀə/, [fʌˈtˢelˀə], [fɒ̽ˈtsʰelˀl̩]

Verb edit

fortælle (imperative fortæl, infinitive at fortælle, present tense fortæller, past tense fortalte, perfect tense har fortalt)

to tell, to report
to narrate

Usage notes edit

Note that fortælle does not require the recipient of the story to be explicitly marked as an indirect object:

Fortæl, hvad der er sket. or Fortæl mig, hvad der er sket.

Han fortalte aldrig om sin fortid. or Han fortalte dem aldrig om sin fortid.

Conjugation edit

Inflection of fortælle

	present	past
simple	fortæller	fortalte
perfect	har fortalt	havde fortalt
passive	fortælles	fortaltes
participle	fortællende	fortalt
imperative	fortæl	—
infinitive	fortælle	—
auxiliary verb	have	—
gerund	fortællen	—

References edit

“fortælle” in Den Danske Ordbog