Open main menu

DanishEdit

Etymology 1Edit

From Middle Low German jacht.

NounEdit

jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)

  1. hunting, shooting
  2. hunt, pursuit
InflectionEdit
Derived termsEdit

Etymology 2Edit

From Dutch jacht (yacht).

Alternative formsEdit

NounEdit

jagt c (singular definite jagten, plural indefinite jagter)

  1. Obsolete spelling of yacht
    • 1839, Carl L. Harboe, Dansk Marine-ordbog, page 378
      Spantets Höide paa Kjölen faaes ved at multiplicere tykkelsen ud og ind af Skibets Spanter ved Dækket, ... paa Skonnerter og Jagter med 1 . 80.
    • 1806, Danske magazin: indeholden bidrag til den danske histories og det danske sprogs oplysning, page 22
      Imidlertid kom 2 Svenske Jagter ud fra Slottet og vilde entret hannem, hvilke han forjagede, og med det samme kom løs.
    • 1784, Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.., Nye samling af det Kongelige Norske Videnskabers Selskabs skrifter, page 470
      Det første, jeg da foretager mig, ere de store Jagter eller Fartøier, som her nødvendig maae haves, for at bringe deres Fiskes Vahre til Kiøbstaden Bergen saa og andre Steder; hvilke Jagter ere fra 8 til 40 Læster drægtige.
InflectionEdit

GermanEdit

PronunciationEdit

VerbEdit

jagt

  1. Third-person singular present of jagen.
  2. Second-person plural present of jagen.
  3. Imperative plural of jagen.

WestrobothnianEdit

EtymologyEdit

From Middle Low German jacht. Cognate with Jamtish jakte, Ostrobothnian jagt (pret. jagta.)

VerbEdit

jagt (preterite jagtä)

  1. (intransitive) To hunt, to go around or walk around hunting.