Wiktionary

lejre

Danish edit

Pronunciation edit

  • IPA(key): /ˈlajrə/, [ˈlɑjʁɐ]

Etymology 1 edit

Derived from lejr (“camp”). Compare Swedish lägra, German lagern.

Verb edit

lejre (past tense lejrede, past participle lejret)

  1. to settle (transitive)
  2. (reflexive or passive voice) to settle (intransitive)
Conjugation edit
Inflection of lejre
present past
simple lejrer lejrede
perfect har lejret havde lejret
passive lejres lejredes
participle lejrende lejret
imperative lejr —
infinitive lejre —
auxiliary verb have —
gerund lejren —

Etymology 2 edit

See the etymology of the corresponding lemma form.

Noun edit

lejre c

  1. indefinite plural of lejr

Hungarian edit

Etymology edit

lej +‎ -re

Pronunciation edit

  • IPA(key): [ˈlɛjrɛ]
  • Hyphenation: lej‧re

Noun edit

lejre

  1. sublative singular of lej
Retrieved from "https://en.wiktionary.org/w/index.php?title=lejre&oldid=79109620"