præst

See also: präst

Danish

Etymology

From Old Norse prestr, either from Old Saxon prēstar or from Old English prēost, both of which are borrowed from Latin presbyter (“elder, priest”) (= Ancient Greek πρεσβύτερος (presbúteros, “older, senior; elder”)).

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈpʰʁ̥asd̥], [ˈpʰʁ̥ɑsd̥]

Noun

præst c (singular definite præsten, plural indefinite præster)

1. priest (clergyman)

Declension

Declension of præst

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	præst	præsten	præster	præsterne
genitive	præsts	præstens	præsters	præsternes

Derived terms

• præstedømme

Descendants

• → Greenlandic: palasi

Further reading

• “præst” in Den Danske Ordbog
• “præst” in Ordbog over det danske Sprog