sprække

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈsb̥ʁaɡ̊ə]

Etymology 1

Derived from the verb.

Noun

sprække c (singular definite sprækken, plural indefinite sprækker)

1. crack
2. crevice, cleft, fissure
3. chink
4. slit, slot

Inflection

Declension of sprække

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	sprække	sprækken	sprækker	sprækkerne
genitive	sprækkes	sprækkens	sprækkers	sprækkernes

Synonyms

• spalte c

Etymology 2

Doublet of springe, generalized from the old past tense Old Danish sprack, Old Norse sprakk (with regular assimilation of final -ng). Compare also Norwegian sprekke and Swedish spricka, spräcka.

Verb

sprække (imperative spræk, present sprækker, past sprækkede or sprak, past participle sprækket or sprukket or sprukken or sprukne)

1. crack

Related terms

• sprukken (adjective)