stærblind

Old English

Etymology

From Proto-Germanic *starablindaz, literally “stiff blind.” Composed of *stær +‎ blind, if the first element was still a word and not a cranberry morpheme.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈstærˌblind/

Adjective

stærblind

1. completely blind; stone-blind

Declension

Declension of stærblind — Strong

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	stærblind	stærblind	stærblind
Accusative	stærblindne	stærblinde	stærblind
Genitive	stærblindes	stærblindre	stærblindes
Dative	stærblindum	stærblindre	stærblindum
Instrumental	stærblinde	stærblindre	stærblinde
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	stærblinde	stærblinda, stærblinde	stærblind
Accusative	stærblinde	stærblinda, stærblinde	stærblind
Genitive	stærblindra	stærblindra	stærblindra
Dative	stærblindum	stærblindum	stærblindum
Instrumental	stærblindum	stærblindum	stærblindum

Declension of stærblind — Weak

Singular	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	stærblinda	stærblinde	stærblinde
Accusative	stærblindan	stærblindan	stærblinde
Genitive	stærblindan	stærblindan	stærblindan
Dative	stærblindan	stærblindan	stærblindan
Instrumental	stærblindan	stærblindan	stærblindan
Plural	Masculine	Feminine	Neuter
Nominative	stærblindan	stærblindan	stærblindan
Accusative	stærblindan	stærblindan	stærblindan
Genitive	stærblindra, stærblindena	stærblindra, stærblindena	stærblindra, stærblindena
Dative	stærblindum	stærblindum	stærblindum
Instrumental	stærblindum	stærblindum	stærblindum

Antonyms

• ġesēonde (“seeing”)
• *samblind (“half-blind”)

Descendants

• Middle English: starblind
  • English: star-blind