tilfældig

Danish

Etymology

tilfælde +‎ -ig

Adjective

tilfældig (neuter tilfældigt, plural and definite singular attributive tilfældige)

1. random

Inflection

Inflection of tilfældig
	Positive	Comparative	Superlative
Indefinte common singular	tilfældig	mere tilfældig	mest tilfældig2
Indefinite neuter singular	tilfældigt	mere tilfældig	mest tilfældig2
Plural	tilfældige	mere tilfældig	mest tilfældig2
Definite attributive1	tilfældige	mere tilfældig	mest tilfældige
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Derived terms

• tilfældighed
• tilfældigvis

 

References

• “tilfældig” in Den Danske Ordbog