øretæve

Danish

Etymology

From øre (“ear”) +‎ tæve (“to beat up”). Compare to Norwegian Nynorsk øyreteve.

Noun

øretæve c (singular definite øretæven, plural indefinite øretæver)

1. (slang, idiomatic) criticism
2. slap on the ear/face
   • 2017, Johannes Møllehave, Mit livs vennepunkter, Lindhardt og Ringhof, →ISBN:

     facitliste, og jeg troede, at jeg blev smidt ud af skolen, da jeg blev sendt op til rektor, som vi kaldte „slagteren“, fordi han kunne hente en øretæve op helt nede fra gulvet, så man vaklede rundt på benene den næste uges tid. Jeg blev ikke smidt ...

     (please add an English translation of this quotation)

   • 2010, Carsten Jensen, Vi, de druknede, Gyldendal A/S, →ISBN:

     Det var hans berømte øretæve, der altid havde kunnet sende en granvoksen mand flere meter hen ad dækket. Det gjorde den også denne gang. Der blev ikke vekslet ord imellem dem. Det var der ikke tid til. Da Albert greb roret, var der kun få ...

     (please add an English translation of this quotation)

   • 1976, Villy Karlsson, Firkanten: en københavnerroman:

     For dem tør han i hvert fald ikke lange en øretæve. En af dem siger, at der er et utæt vandrør ovre i opgang C 3, en anden at tagpappet er fløjet løs på B-længen. — Pas jer selv, vrisser inspektøren og haster videre ud af A-B-C-D længernes ...

     (please add an English translation of this quotation)

Declension

Declension of øretæve

gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	øretæve	øretæven	øretæver	øretæverne
genitive	øretæves	øretævens	øretævers	øretævernes