besma
Old English
editAlternative forms
editEtymology
editFrom Proto-West Germanic *besmō (“branch, rod, broom”).
Pronunciation
editNoun
editbesma m
Declension
editWeak:
singular | plural | |
---|---|---|
nominative | besma | besman |
accusative | besman | besman |
genitive | besman | besmena |
dative | besman | besmum |
Descendants
edit- Middle English: besme, beseme, besome, bisme, besm, besom, besowme, besum, besume, besumme, bysme (Late Middle English)