fornemme
Danish
editEtymology 1
editFrom Middle Low German vornemen, from Proto-Germanic *franemaną (“to take away”), cognate with German vernehmen.
Pronunciation
editVerb
editfornemme (past tense fornemmede, or (archaic) fornam, past participle fornemmet, or (archaic) fornummet)
Conjugation
editInflection of fornemme
present | past | |
---|---|---|
simple | fornemmer | fornemmede or (archaic) fornam |
perfect | har fornemmet or (archaic) fornummet | havde fornemmet or (archaic) fornummet |
passive | fornemmes | fornemmedes |
participle | fornemmende | fornemmet or (archaic) fornummet |
imperative | fornem | — |
infinitive | fornemme | — |
auxiliary verb | have | — |
gerund | fornemmen | — |
References
editEtymology 2
editSee the etymology of the corresponding lemma form.
Pronunciation
editAdjective
editfornemme
Norwegian Bokmål
editEtymology
editFrom Middle Low German vornemen.
Verb
editfornemme (imperative fornem, present tense fornemmer, passive fornemmes, simple past fornam or fornemma or fornemmet, past participle fornemma or fornemmet or fornummet, present participle fornemmende)
References
edit- “fornemme” in The Bokmål Dictionary.
- “fornemme” in Det Norske Akademis ordbok (NAOB).