stærling

Old English

Etymology

From stær (“starling”) +‎ -ling (diminutive suffix)

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈstær.linɡ/, [ˈstærˠ.liŋɡ]

Noun

stærling m

1. starling

Declension

Declension of stærling (strong a-stem)

Case	Singular	Plural
nominative	stærling	stærlingas
accusative	stærling	stærlingas
genitive	stærlinges	stærlinga
dative	stærlinge	stærlingum

Descendants

• English: starling