umuliggøre
Danish
editEtymology
editumulig (“impossible”) + gøre (“make”)
Verb
editumuliggøre (imperative umuliggør, infinitive at umuliggøre, present tense umuliggør, past tense umuliggjorde, perfect tense har umuliggjort)
- to preclude, to make impossible
Conjugation
editInflection of umuliggøre
| present | past | |
|---|---|---|
| simple | umuliggør | umuliggjorde |
| perfect | har umuliggjort | havde umuliggjort |
| passive | umuliggøres | umuliggjordes |
| participle | umuliggørende | umuliggjort |
| imperative | umuliggør | — |
| infinitive | umuliggøre | — |
| auxiliary verb | have | — |
| gerund | umuliggøren | — |