afvige

Danish

Etymology

From af (“off”) +‎ vige (“to give way”).

Pronunciation

• IPA^(key): /avviːˀə/, [ˈɑwˌʋiˀi]

Verb

afvige (past tense afveg, past participle afveget)

1. to deviate

Conjugation

Inflection of afvige

	present	past
simple	afviger	afveg
perfect	har or er afveget	havde or var afveget
passive	afviges	—
participle	afvigende	afveget
imperative	afvig	—
infinitive	afvige	—
auxiliary verb	have or være	—
gerund	afvigen	—

Derived terms

• afvig
• afvigelse
• afviger

References

• “afvige” in Den Danske Ordbog