gnæggia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse hneggja, from Proto-Germanic *hnajjaną.

Verb

gnæggia

1. to neigh

Conjugation

Conjugation of gnæggia (weak)

	present			past
infinitive	gnæggia			—
participle	gnæggiandi, gnæggiande			gnaghþer
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	gnægger	gnæggi, gnægge	—	gnaghþi, gnaghþe	gnaghþi, gnaghþe
þū	gnægger	gnæggi, gnægge	gnægg	gnaghþi, gnaghþe	gnaghþi, gnaghþe
han	gnægger	gnæggi, gnægge	—	gnaghþi, gnaghþe	gnaghþi, gnaghþe
vīr	gnæggium, gnæggiom	gnæggium, gnæggiom	gnæggium, gnæggiom	gnaghþum, gnaghþom	gnaghþum, gnaghþom
īr	gnæggin	gnæggin	gnæggin	gnaghþin	gnaghþin
þēr	gnæggia	gnæggin	—	gnaghþu, gnaghþo	gnaghþin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	gnæggs	gnæggis	—	gnaghþis, -es	gnaghþis, -es
þū	gnæggs	gnæggis	—	gnaghþis, -es	gnaghþis, -es
han	gnæggs	gnæggis	—	gnaghþis, -es	gnaghþis, -es
vīr	gnæggiums, -ioms	gnæggiums, -ioms	—	gnaghþums, -oms	gnaghþums, -oms
īr	gnæggins	gnæggins	—	gnaghþins	gnaghþins
þēr	gnæggias	gnæggins	—	gnaghþus, -os	gnaghþins

Descendants

• Swedish: gnägga