korrelig

Dutch

Etymology

From korrel +‎ -ig.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈkɔ.rə.ləx/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: kor‧re‧lig

Adjective

korrelig (comparative korreliger, superlative korreligst)

1. granular, grainy

Inflection

Declension of korrelig
uninflected	korrelig
inflected	korrelige
comparative	korreliger
		positive	comparative	superlative
predicative/adverbial		korrelig	korreliger	het korreligst het korreligste
indefinite	m./f. sing.	korrelige	korreligere	korreligste
	n. sing.	korrelig	korreliger	korreligste
	plural	korrelige	korreligere	korreligste
definite		korrelige	korreligere	korreligste
partitive		korreligs	korreligers	—

Derived terms

• korreligheid