skære

See also: skare, skäre, skåre, and škare

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): /skɛːrə/, [ˈsɡ̊ɛːɐ]

Etymology 1

From Old Norse skera (“to cut”), from Proto-Germanic *skeraną (“to shear”), cognate with Swedish skära, English shear, German scheren.

Verb

skære (past tense skar, past participle skåret, attributive common skåren, attributive definite or plural skårne)

1. cut (to make a cut with a knife or a sword)

Conjugation

Inflection of skære

	present	past
simple	skærer	skar
perfect	har skåret	havde skåret
passive	skæres	—
participle	skærende	skåret
imperative	skær	—
infinitive	skære	—
auxiliary verb	have	—
gerund	skæren	—

References

• “skære” in Den Danske Ordbog
• “skære,4” in Ordbog over det danske Sprog

Etymology 2

Derived from the adjective or noun skær.

Verb

skære (past tense skærede, past participle skæret)

1. (obsolete) to shine
   • 1934, Marie Bregendahl, Holger Hauge og hans Hustru, repr. 2017 / https://books.google.dk/books?id=uCskDwAAQBAJ&pg=PT468

     Jo, ser du, det var blevet ud paa Natten, jeg antager, Klokken var omkring to, for det begyndte at skære af Morgen.

     Well, you see, it was late night, I suppose, around 2 o'clock, for it was starting to shine like morning.

Conjugation

Inflection of skære

	present	past
simple	skærer	skærede
perfect	har skæret	havde skæret
passive	—	—
participle	skærende	skæret
imperative	skær	—
infinitive	skære	—
auxiliary verb	have	—
gerund	skæren	—

Derived terms

• skærende

References

• “skære,5” in Ordbog over det danske Sprog

Etymology 3

See the etymology of the corresponding lemma form.

Adjective

skære

1. definite singular of skær
2. plural of skær