skøn

See also: skön

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): /skœnˀ/, [ˈsɡ̊œnˀ]

Etymology 1

Borrowed from Middle Low German schȫne, cognate with English sheen, German schön, Gothic 𐍃𐌺𐌰𐌿𐌽𐍃 (skauns).

Adjective

skøn (neuter skønt, plural and definite singular attributive skønne)

1. beautiful
2. lovely, great, fantastic
3. delicious

Inflection

Inflection of skøn
	Positive	Comparative	Superlative
Indefinte common singular	skøn	skønnere	skønnest2
Indefinite neuter singular	skønt	skønnere	skønnest2
Plural	skønne	skønnere	skønnest2
Definite attributive1	skønne	skønnere	skønneste
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively.

Synonyms

• dejlig
• vidunderlig

Derived terms

• abeskøn
• billedskøn
• gudeskøn
• skønhed
• skønjomfru
• skønlitteratur
• skønlitterær
• skønmaleri
• skønskrift
• skønt
• skønvirke
• skønånd
• uskøn

 

References

• “skøn,2” in Den Danske Ordbog

Etymology 2

From Old Norse skyn, from Proto-Germanic *skunją, cognate with Norwegian skjønn, Swedish skön.

Noun

skøn n (singular definite skønnet, plural indefinite skøn)

1. opinion, judgement, judgment
2. estimate
3. discretion (the freedom to make one's own judgements)

Declension

Declension of skøn

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	skøn	skønnet	skøn	skønnene
genitive	skøns	skønnets	skøns	skønnenes

Derived terms

• fejlskøn
• skønne
• skønsmand
• skønsom
• skønssag

 

References

• “skøn,1” in Den Danske Ordbog

Etymology 3

See the etymology of the corresponding lemma form.

Verb

skøn

1. imperative of skønne