slem
Danish edit
Etymology edit
Pronunciation edit
Adjective edit
slem (neuter slemt, plural and definite singular attributive slemme, comparative slemmere, superlative (predicative) slemmest, superlative (attributive) slemmeste)
- bad, ill-behaved, mean
- serious in a bad way, grievous
- et slemt sår
- a grievous wound
- 2015, Alison Roberts, Lilian Darcy, En anden chance/Længslen efter et barn, Förlaget Harlequin AB, →ISBN:
- Ikke kønt, men det kan have reddet hende fra et slemt hovedtraume eller indre blødninger.
- Not pretty, but it may have saved her from a serious head trauma or internal bleeding.
- 2012, Michael Morpurgo, War Horse, Art People, →ISBN, page 16:
- Det er alligevel et slemt sår, en dyb flænge - ser ud som pigtråd.
- It is, nonetheless, a grievous wound, a deep gash - it looks like barbed wire.
- 2016, Robert Hilburn, Johnny Cash - et liv, Klim, →ISBN:
- Ved slutningen af den koreanske etape blev han ramt af et slemt tilfælde af strubehovedbetændelse og måtte selv tilbringe tid på hospitalet, inden han fortsatte til Japan og de resterende shows.
- At the end of the Korean part of the tour, he was afflicted with a serious case of laryngeal inflammation and had to spend time in the hospital, before continuing on to Japan and the remaining shows.
- 2012, Anna Grue, Et spørgsmål om penge, Politikens Forlag, →ISBN:
- “Det må have været et slemt chok for ham, at der var nogen på første sal, da han hentede kedeldragten.”
- It must have a strong shock for him that there was someone on the first floor [immediately above the ground floor] when he retrieved the boiler suit.
- et slemt sår
Norwegian Bokmål edit
Pronunciation edit
Adjective edit
slem (neuter singular slemt, definite singular and plural slemme)
References edit
- “slem” in The Bokmål Dictionary.
Swedish edit
Etymology 1 edit
From Old Swedish slēmber, from Old Norse slím (“slime”), from Proto-Germanic *slīmą. Cognate of English slime.
Noun edit
slem n
Declension edit
Declension of slem | ||||
---|---|---|---|---|
Singular | Plural | |||
Indefinite | Definite | Indefinite | Definite | |
Nominative | slem | slemmet | slem | slemmen |
Genitive | slems | slemmets | slems | slemmens |
Derived terms edit
Related terms edit
Etymology 2 edit
From Old Swedish slember, from Middle Low German slim, from Proto-Germanic *slimbaz. Related to German schlimm (“bad”).
Adjective edit
slem (comparative slemmare, superlative slemmast)
- (dated) lousy, bad, unpleasant
Declension edit
Inflection of slem | |||
---|---|---|---|
Indefinite | Positive | Comparative | Superlative2 |
Common singular | slem | slemmare | slemmast |
Neuter singular | slemt | slemmare | slemmast |
Plural | slemma | slemmare | slemmast |
Masculine plural3 | slemme | slemmare | slemmast |
Definite | Positive | Comparative | Superlative |
Masculine singular1 | slemme | slemmare | slemmaste |
All | slemma | slemmare | slemmaste |
1) Only used, optionally, to refer to things whose natural gender is masculine. 2) The indefinite superlative forms are only used in the predicative. 3) Dated or archaic |
References edit
- slem in Svenska Akademiens ordlista (SAOL)
- slem in Svensk ordbok (SO)
- slem in Svenska Akademiens ordbok (SAOB)
- slem in Elof Hellquist, Svensk etymologisk ordbok (1st ed., 1922)