See also: sləm, șlem, and šlem

Danish edit

Etymology edit

Compare German schlimm.

Pronunciation edit

Adjective edit

slem (neuter slemt, plural and definite singular attributive slemme, comparative slemmere, superlative (predicative) slemmest, superlative (attributive) slemmeste)

  1. bad, ill-behaved, mean
  2. serious in a bad way, grievous
    et slemt sår
    a grievous wound
    • 2015, Alison Roberts, Lilian Darcy, En anden chance/Længslen efter et barn, Förlaget Harlequin AB, →ISBN:
      Ikke kønt, men det kan have reddet hende fra et slemt hovedtraume eller indre blødninger.
      Not pretty, but it may have saved her from a serious head trauma or internal bleeding.
    • 2012, Michael Morpurgo, War Horse, Art People, →ISBN, page 16:
      Det er alligevel et slemt sår, en dyb flænge - ser ud som pigtråd.
      It is, nonetheless, a grievous wound, a deep gash - it looks like barbed wire.
    • 2016, Robert Hilburn, Johnny Cash - et liv, Klim, →ISBN:
      Ved slutningen af den koreanske etape blev han ramt af et slemt tilfælde af strubehovedbetændelse og måtte selv tilbringe tid på hospitalet, inden han fortsatte til Japan og de resterende shows.
      At the end of the Korean part of the tour, he was afflicted with a serious case of laryngeal inflammation and had to spend time in the hospital, before continuing on to Japan and the remaining shows.
    • 2012, Anna Grue, Et spørgsmål om penge, Politikens Forlag, →ISBN:
      “Det må have været et slemt chok for ham, at der var nogen på første sal, da han hentede kedeldragten.”
      It must have a strong shock for him that there was someone on the first floor [immediately above the ground floor] when he retrieved the boiler suit.

Norwegian Bokmål edit

Pronunciation edit

Adjective edit

slem (neuter singular slemt, definite singular and plural slemme)

  1. mean, bad
  2. naughty

References edit

Swedish edit

Etymology 1 edit

From Old Swedish slēmber, from Old Norse slím (slime), from Proto-Germanic *slīmą. Cognate of English slime.

Noun edit

slem n

  1. slime
    1. mucus
Declension edit
Declension of slem 
Singular Plural
Indefinite Definite Indefinite Definite
Nominative slem slemmet slem slemmen
Genitive slems slemmets slems slemmens
Derived terms edit
Related terms edit

Etymology 2 edit

From Old Swedish slember, from Middle Low German slim, from Proto-Germanic *slimbaz. Related to German schlimm (bad).

Adjective edit

slem (comparative slemmare, superlative slemmast)

  1. (dated) lousy, bad, unpleasant
Declension edit
Inflection of slem
Indefinite Positive Comparative Superlative2
Common singular slem slemmare slemmast
Neuter singular slemt slemmare slemmast
Plural slemma slemmare slemmast
Masculine plural3 slemme slemmare slemmast
Definite Positive Comparative Superlative
Masculine singular1 slemme slemmare slemmaste
All slemma slemmare slemmaste
1) Only used, optionally, to refer to things whose natural gender is masculine.
2) The indefinite superlative forms are only used in the predicative.
3) Dated or archaic

References edit

Anagrams edit