Dutch

edit

Etymology

edit

From Middle Dutch teder, teeder, from Old Dutch *tidar, from Proto-Germanic *tidaraz, of uncertain ultimate origin, but perhaps from the same source as *taitaz (delicate, tender).[1]

Cognate with German Low German teder (fine; delicate; thin; sensitive; tender; weak). Compare also West Frisian tear (weak; not strong), English tidder.

Pronunciation

edit
  • Audio:(file)
  • Rhymes: -eːdər

Adjective

edit

teder (comparative tederder, superlative tederst)

  1. delicate, dainty
  2. sensitive, tender, easily hurt or damaged
  3. gentle, tender, with care
    Hij tilde haar op en hield haar teder in de palm van zijn hand.
    He raised her up and held her tenderly in the palm of his hand.

Inflection

edit
Declension of teder
uninflected teder
inflected tedere
comparative tederder
positive comparative superlative
predicative/adverbial teder tederder het tederst
het tederste
indefinite m./f. sing. tedere tederdere tederste
n. sing. teder tederder tederste
plural tedere tederdere tederste
definite tedere tederdere tederste
partitive teders tederders

Derived terms

edit

References

edit
  1. ^ J. de Vries (1971), Nederlands Etymologisch Woordenboek, Leiden

Anagrams

edit