træf

Danish

Pronunciation

• IPA^(key): [ˈtˢʁ̥af], [ˈtˢʁ̥ɑf]

Etymology 1

From German Treff m (“meeting, meeting point”). A verbal noun to German treffen or borrowed Danish træffe (“to meet, hit”).

Noun

træf (singular definite træffet, plural indefinite træf)

1. coincidence

   Synonym: sammentræf

2. get-together, rally

   Synonym: stævne

Inflection

Declension of træf

neuter gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	træf	træffet	træf	træffene
genitive	træfs	træffets	træfs	træffenes

Derived terms

• cykeltræf
• lykketræf
• sammentræf
• slumpetræf
• ungdomstræf

Etymology 2

From German Treff n (“clubs”), from French trèfle (“clover, clubs”), from Latin trifolium (“clover”).

Noun

træf (singular definite træffen, plural indefinite træf)

1. (card games, archaic) clubs

   Synonym: klør

Inflection

Declension of træf

common gender	Singular		Plural
	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	træf	træffen	træf	træffene
genitive	træfs	træffens	træfs	træffenes

Etymology 3

See the etymology of the corresponding lemma form.

Verb

træf

1. imperative of træffe

Old English

Pronunciation

• IPA^(key): /træf/

Noun

træf n

1. tent

Declension

Declension of træf (strong a-stem)

Case	Singular	Plural
nominative	træf	trafu
accusative	træf	trafu
genitive	træfes	trafa
dative	træfe	trafum