Wegräumer
German edit
Etymology edit
From wegräumen (“to put away”) + -er.
Pronunciation edit
Noun edit
Wegräumer m (strong, genitive Wegräumers, plural Wegräumer, feminine Wegräumerin)
From wegräumen (“to put away”) + -er.
Wegräumer m (strong, genitive Wegräumers, plural Wegräumer, feminine Wegräumerin)