drænkia

Old Swedish

Etymology

From Old Norse drekkja, from Proto-Germanic *drankijaną.

Verb

drænkia

1. to submerge in water
2. to cause to drown

Conjugation

Conjugation of drænkia (weak)

	present			past
infinitive	drænkia			—
participle	drænkiandi, drænkiande			drænkter
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	drænkir	drænki, drænke	—	drænkti, drænkte	drænkti, drænkte
þū	drænkir	drænki, drænke	drænk	drænkti, drænkte	drænkti, drænkte
han	drænkir	drænki, drænke	—	drænkti, drænkte	drænkti, drænkte
vīr	drænkium, drænkiom	drænkium, drænkiom	drænkium, drænkiom	drænktum, drænktom	drænktum, drænktom
īr	drænkin	drænkin	drænkin	drænktin	drænktin
þēr	drænkia	drænkin	—	drænktu, drænkto	drænktin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	drænkis	drænkis, drænkes	—	drænktis, drænktes	drænktis, drænktes
þū	drænkis	drænkis, drænkes	—	drænktis, drænktes	drænktis, drænktes
han	drænkis	drænkis, drænkes	—	drænktis, drænktes	drænktis, drænktes
vīr	drænkiums, drænkioms	drænkiums, drænkioms	—	drænktums, drænktoms	drænktums, drænktoms
īr	drænkins	drænkins	—	drænktins	drænktins
þēr	drænkias	drænkins	—	drænktus, drænktos	drænktins

Descendants

• Swedish: dränka