løsa

Old Swedish

Etymology

From Old Norse leysa, from Proto-Germanic *lausijaną.

Verb

lø̄sa

1. to loosen, make loose
2. to solve
3. to free

Conjugation

Conjugation of lø̄sa (weak)

	present			past
infinitive	lø̄sa			—
participle	lø̄sandi, lø̄sande			lø̄ster
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	lø̄sir	lø̄si, lø̄se	—	lø̄sti, lø̄ste	lø̄sti, lø̄ste
þū	lø̄sir	lø̄si, lø̄se	lø̄s	lø̄sti, lø̄ste	lø̄sti, lø̄ste
han	lø̄sir	lø̄si, lø̄se	—	lø̄sti, lø̄ste	lø̄sti, lø̄ste
vīr	lø̄sum, lø̄som	lø̄sum, lø̄som	lø̄sum, lø̄som	lø̄stum, lø̄stom	lø̄stum, lø̄stom
īr	lø̄sin	lø̄sin	lø̄sin	lø̄stin	lø̄stin
þēr	lø̄sa	lø̄sin	—	lø̄stu, lø̄sto	lø̄stin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	lø̄sis	lø̄sis, lø̄ses	—	lø̄stis, lø̄stes	lø̄stis, lø̄stes
þū	lø̄sis	lø̄sis, lø̄ses	—	lø̄stis, lø̄stes	lø̄stis, lø̄stes
han	lø̄sis	lø̄sis, lø̄ses	—	lø̄stis, lø̄stes	lø̄stis, lø̄stes
vīr	lø̄sums, lø̄soms	lø̄sums, lø̄soms	—	lø̄stums, lø̄stoms	lø̄stums, lø̄stoms
īr	lø̄sins	lø̄sins	—	lø̄stins	lø̄stins
þēr	lø̄sas	lø̄sins	—	lø̄stus, lø̄stos	lø̄stins

Descendants

• Swedish: lösa