spæne

Danish

Etymology

A doublet of the verb spænde (“to tighten”).

Pronunciation

• IPA^(key): /spɛːnə/, [ˈsb̥ɛːnə]

Verb

spæne

1. to sprint, run very quickly

Conjugation

Inflection of spæne

	present	past
simple	spæner	spænede
perfect	har or er spænet	havde or var spænet
passive	—	—
participle	spænende	spænet
imperative	spæn	—
infinitive	spæne	—
auxiliary verb	have or være	—
gerund	spænen	—

References

• “spæne” in Den Danske Ordbog