Afrikaans

edit

Etymology

edit

From Dutch vrede, from Middle Dutch vrēde, from Old Dutch fritho, *frithu, from Proto-Germanic *friþuz.

Pronunciation

edit
  • IPA(key): /ˈfrɪə̯.də/
  • Audio:(file)

Noun

edit

vrede (uncountable)

  1. peace; tranquility

Danish

edit

Etymology 1

edit

From Old Norse vreiði, from Proto-Germanic *wraiþį̄, related to vred, from Old Norse vreiðr, from Proto-Germanic *wraiþaz.

Pronunciation

edit
  • IPA(key): /vreːdə/, [ˈʋʁɛːðˠə]

Noun

edit

vrede c (singular definite vreden, not used in plural form)

  1. anger, wrath
    Hun rystede af vrede.
    She shuddered with anger.
    • 2008, Henrik Dahl, Den usynlige verden, Gyldendal A/S, →ISBN, page 83:
      Det raseri, der kan opstå under bilkørsel, er stærkere end næsten alle andre former for vrede, vi kender til på vore breddegrader.
      The rage that can arise when driving a car is stronger than almost all the other forms of anger with which we are familiar this far north.
    • 2014, Panache Desai, Find din sjæls signatur, Rosinante & Co, →ISBN:
      Der er intet galt i at føle vrede. Det er helt okay. Slap af. Din vrede gør dig ikke til et dårligere menneske. Den gør dig ikke mindre spirituel eller kærlig. Faktisk giver vreden dig en ekstra dimension, en dimension, der er elskelig.
      There is nothing wrong with feeling anger. It's quite alright. Relax. Your anger doesn't make you a worse human. It doesn't make you less spiritual or loving. In fact, the anger gives you an extra dimension, a lovable one.
    • 2006, Sverre Kaels, Fantastiske historier, Kunstnerforlaget Armé, →ISBN, page 151:
      ... hvilket han jo brændende ønsker, så trækkes jeg ligesom af kræfter, som jeg ikke er herre over, i retning af ondskaben og ender med intet at sige mens jeg rystende af vrede bestandig holder kniven hævet over hans hoved. Sådan er mit liv.
      ... which he desperately desires, then I am pulled by forces beyond my control towards evil and end up saying nothing while I, shaking with anger, continue to hold the knife above his head. Such is my life.
    • 2015, Lynne Graham, Claire Baxter, Den lunefulde kærlighed/Min bedste ven, min elskede, Förlaget Harlequin AB, →ISBN:
      Hun var tiltrukket af ham, ja, men hun agtede ikke at handle på det. Det var hendes valg og beslutning! Rystende af vrede og frustration faldt hun ned i sædet igen og nægtede at kigge på ham.
      She was attracted to him, yes, but she did not intend to act upon this desire. It was her choice and decision! Shaking with anger and frustration, she fell back into the seat and refused to look at him.

Etymology 2

edit

Pronunciation

edit
  • IPA(key): /vreːdə/, [ˈʋʁɛːðˠə]

Adjective

edit

vrede

  1. plural and definite singular attributive of vred

Dutch

edit

Alternative forms

edit

Etymology

edit

From Middle Dutch vrēde, from Old Dutch frithu, from Proto-West Germanic *friþu.

Pronunciation

edit

Noun

edit

vrede m or f (uncountable)

  1. peace
    Synonym: (archaic) peis
  2. peace treaty

Derived terms

edit

Descendants

edit
  • Afrikaans: vrede
  • Negerhollands: vreed, vrede, vreede
  • Sranan Tongo: vrede, freide

Anagrams

edit

Middle Dutch

edit

Etymology

edit

From Old Dutch frithu, from Proto-West Germanic *friþu.

Pronunciation

edit

Noun

edit

vrēde m or f

  1. peace

Inflection

edit

The masculine declension is older and appears early on:

Weak masculine
Singular Plural
Nominative vrēde vrēden
Accusative vrēde vrēden
Genitive vrēden vrēden
Dative vrēde vrēden

Later on the feminine declension appears as well, based on other feminine abstract nouns:

Weak feminine
Singular Plural
Nominative vrēde vrēden
Accusative vrēde vrēden
Genitive vrēden vrēden
Dative vrēde, vrēden vrēden

Descendants

edit

Further reading

edit

Swedish

edit

Etymology 1

edit

From Old Swedish vreþe, from Old Norse vreiði, from Proto-Germanic *wraiþį̄, related to vred (angry), from Old Norse vreiðr, from Proto-Germanic *wraiþaz.

Noun

edit

vrede c

  1. anger, rage, wrath
Declension
edit
Declension of vrede 
Uncountable
Indefinite Definite
Nominative vrede vreden
Genitive vredes vredens
Synonyms
edit
edit

Etymology 2

edit

See vred.

Adjective

edit

vrede

  1. definite natural masculine singular of vred

References

edit

Anagrams

edit