afvallen

Dutch

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑfɑlə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧val‧len

Etymology 1

From Middle Dutch afvallen. Equivalent to af +‎ vallen.

Verb

afvallen

1. (intransitive) to fall off
2. (intransitive) to lose weight, slim down
3. (intransitive) to drop out, to no longer be able to partake
4. (transitive) to renounce, to renege, to lose loyalty
5. (transitive) to dispute, to go against (a person)

Conjugation

Conjugation of afvallen (strong class 7, separable)
infinitive	afvallen
past singular	viel af
past participle	afgevallen
infinitive	afvallen
gerund	afvallen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	val af	viel af	afval	afviel
2nd person sing. (jij)	valt af, val af2	viel af	afvalt	afviel
2nd person sing. (u)	valt af	viel af	afvalt	afviel
2nd person sing. (gij)	valt af	vielt af	afvalt	afvielt
3rd person singular	valt af	viel af	afvalt	afviel
plural	vallen af	vielen af	afvallen	afvielen
subjunctive sing.1	valle af	viele af	afvalle	afviele
subjunctive plur.1	vallen af	vielen af	afvallen	afvielen
imperative sing.	val af
imperative plur.1	valt af
participles	afvallend	afgevallen
1) Archaic. 2) In case of inversion.

Synonyms

• (renounce): renegeren
• (drop out): uitvallen

Derived terms

• afvalrace

Descendants

• Negerhollands: val af

Etymology 2

See the etymology of the corresponding lemma form.

Noun

afvallen

1. plural of afval

Anagrams

• vallen af