afvissen

Dutch

Etymology

Compound of af +‎ vissen.

Pronunciation

• IPA^(key): /ˈɑˌfɪ.sə(n)/

• Audio:

  (file)

• Hyphenation: af‧vis‧sen

Verb

afvissen

1. (transitive) to cover an entire stretch of water in one's fishing (takes bodies of water as the direct object)
2. (transitive, by extension) to search thoroughly, especially in water (takes bodies of water as the direct object)

Inflection

Conjugation of afvissen (weak, separable)
infinitive	afvissen
past singular	viste af
past participle	afgevist
infinitive	afvissen
gerund	afvissen n
	main clause		subordinate clause
	present tense	past tense	present tense	past tense
1st person singular	vis af	viste af	afvis	afviste
2nd person sing. (jij)	vist af, vis af2	viste af	afvist	afviste
2nd person sing. (u)	vist af	viste af	afvist	afviste
2nd person sing. (gij)	vist af	viste af	afvist	afviste
3rd person singular	vist af	viste af	afvist	afviste
plural	vissen af	visten af	afvissen	afvisten
subjunctive sing.1	visse af	viste af	afvisse	afviste
subjunctive plur.1	vissen af	visten af	afvissen	afvisten
imperative sing.	vis af
imperative plur.1	vist af
participles	afvissend	afgevist
1) Archaic. 2) In case of inversion.