hærþa

Old Swedish

Etymology

From Old Norse herða, from Proto-Germanic *hardijaną.

Verb

hærþa

1. to harden, make hard
2. to endure

Conjugation

Conjugation of hærþa (weak)

	present			past
infinitive	hærþa			—
participle	hærþandi, hærþande			hærþer
active voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	hærþir	hærþi, hærþe	—	hærþi, hærþe	hærþi, hærþe
þū	hærþir	hærþi, hærþe	hærþ	hærþi, hærþe	hærþi, hærþe
han	hærþir	hærþi, hærþe	—	hærþi, hærþe	hærþi, hærþe
vīr	hærþum, hærþom	hærþum, hærþom	hærþum, hærþom	hærþum, hærþom	hærþum, hærþom
īr	hærþin	hærþin	hærþin	hærþin	hærþin
þēr	hærþa	hærþin	—	hærþu, hærþo	hærþin
mediopassive voice	indicative	subjunctive	imperative	indicative	subjunctive
iæk	hærþis	hærþis, hærþes	—	hærþis, hærþes	hærþis, hærþes
þū	hærþis	hærþis, hærþes	—	hærþis, hærþes	hærþis, hærþes
han	hærþis	hærþis, hærþes	—	hærþis, hærþes	hærþis, hærþes
vīr	hærþums, hærþoms	hærþums, hærþoms	—	hærþums, hærþoms	hærþums, hærþoms
īr	hærþins	hærþins	—	hærþins	hærþins
þēr	hærþas	hærþins	—	hærþus, hærþos	hærþins

Descendants

• Swedish: härda